Jeg har læst, at bloggen oprindeligt var en japansk studerendes kunstprojekt. Projektet var den studerendes elektroniske dagbog. Projektet minder tilsyneladende meget om webkameraets begyndelse, hvor en amerikansk pige havde et webcam kørende i døgndrift, så man kunne følge med i hendes liv. Kilde
Dengang var det primært drevne internetbrugere og -entusiaster, som skrev blogs. De kaldte dem weblogs og brugte dem til at formidle oplevelser, tanker og kommentarer til andre i en kortfattet, dagbogslignende form. Ofte blev teksterne forsynet med links til andre steder på nettet. Mange af de første weblogs bestod næsten kun af kommenterede links. De blev derfor et godt springbræt til mere information om et emne. Samtidigt kunne læserne skrive kommentarer forsynet med links, så weblogs ret hurtigt blev værktøj til udveksling af både information, viden og debat. Kilde
Det skulle efter sigende være en vis Jorn Barger fra bloggen Robot Wisdom, der tilbage i december 1997 introducerede udtrykket "weblog". Den korte form, "blog", skulle komme fra en vis Peter Merholz, som tilsyneladende halv i sjov og halv i alvor skrev "we blog" på hans egen blog.
I maj 1999 skriver Scott Rosenberg på Salon.com en af de første artikler om bloggens vækst og refererer til det stigende antal af "Web journalister".
I august 1999 lanceres den gratis blogger service Blogger.com, der som den første tilbyder et nemt værktøj til at kreere sin egen blog. Herefter er antallet af blogs eksploderet og resten er som man siger historie. Kilde
Et endeligt farvel til denne blog
-
Jeg har været lang tid om det. Jeg ved det. At sige farvel til denne
blog... for det betyder samtidigt et endeligt farvel til livet som
udstationeret. Blog...
13 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar