tirsdag den 17. november 2009

Hvor ofte skal du blogge?

Lad det være sagt med det samme. Blog er en tidsrøver, men hvis du er ægte blogger, så EEELSKER du simpelthen at blogge, så du skænker det ikke en tanke, at tiden flyver af sted, mens du sidder her og skriver. Men med hvilken frekvens skal du blogge?

Du skal skrive så ofte, som du har lyst, og lad være med at skrive bare for at skrive. Når så det er sagt, så vil jeg præcisere det med ordene "skriv jævnligt". Lad ikke dine faste og loyale læsere gå forgæves eller forgæves abonnere på din blog.

Hvad er så definitionen på jævnligt? Ja, hvis din blog er som en dagbog, bør det jo være dagligt, minimum én gang om ugen. Er din blog en klumme, kan du nøjes med at skrive en til to gange om måneden. Faste intervaller og/eller direkte udmelding om, hvor ofte og evt. hvornår du skriver, er det sikreste måde at sikre kontakten med læserne. Tune Hein melder direkte ud øverst i sin blog, at nye blogindlæg kommer hver onsdag og søndag. Jeg har ikke tjekket ham, blot tyvstjålet hans gode ide og givet den videre til jer.
Det gode er, at de fleste læsere benytter RSS feeds, så der kommer besked til dem, når der sker nyt på bloggen. Ved at tilbyde RSS feeds forhindrer du, at de gang på gang går ind på din blog og konstaterer, at der ikke er sket noget nyt.

Det korte svar: Skriv ofte og jævnligt og meld gerne ud til læserne, hvornår du blogger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar