Der skal være kildehenvisninger til citater, referater og udsagn, som repræsenterer nogens teorier, forklaringer, holdninger, som kan være rigtige eller forkerte samt statistik, billeder, grafer etc. Tommelfingerregel: Hvis du direkte afskriver noget, så giv henvisning til kilde.
Formål
Formålet er 1) at dokumentere, hvad der er egen tankevirksomhed eller andres og 2) at læseren skal kunne genfinde og identificere kilden. Det med at genfinde er jo nemt i den digitale verden, hvor link indsættes.
Indsætning af link
Jeg bliver så irriteret, når jeg benytter et link, og det peger på en hjemmesides forside og ikke direkte til den underside, som der er citeret fra. Så kan jeg ellers sidde her og bruge tid på at finde det, der tales om. Glem det! Så altså link direkte til ordene på den anden hjemmeside.
Her i blogger.com gør du det, at du klipper url-adressen fra det du vil linke til, går tilbage til denne her side, markere det ord eller de ord som skal indeholde linket. Så går du op i din værktøjslinie (som er en del af rammen til den kasse, som du skriver dine indlæg i). I værktøjslinien finder du en grøn boble med et sjovt tegn hen over. Sætter du cursoren på ikonet, så siger den "link". Tryk her og der kommer et vindue frem, hvor du har mulighed for at indsætte linket (pas på, http står der i forvejen. Slet det og indsæt din adresse) - og tryk så OK. Voila, link indsat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar