mandag den 16. november 2009

Hvad er en blog og en blogger?


En blog er det, du læser og ser på lige nu. En form for hjemmeside, med en vis skabelon over sig, som opdateres jævnligt med korte tekster (kaldet indlæg). Nyeste indlæg ligger øverst.

En personlig blog er en blog med en person som afsender, som vælger at dele noget personligt med dig. En blog er ofte knyttet til én person, men kan også deles af en større gruppe. En person, der skriver og redigerer en blog, kaldes en blogger.

Faktisk hedder det rigtigt en web-log - en log (dagbog) på webben, forkortet til blog. En blog er altså en personlig, elektronisk dagbog på nettet, som du kan bruge til næsten alt. Din blog kan være dine egne betragtninger om dagligdagen - din personlige klumme - et sted, hvor mennesker kan følge med i dit liv i hverdagen, på rejsen eller på jobbet. Indholdet kan også variere til det politisk debatterende eller tematiske. Det er dine private tanker om verden og din løbende, virtuelle hilsen til verden. Der er ingen andre end dig, der bestemmer, hvad du skal skrive om.

Her kaldes webloggen konsekvent for bloggen.

Blogs kan kategoriseres på flere måder, her vælger jeg groft at skelne mellem personlige blogs og faglige blogs. Sidstnævnte er dem som virksomheder gør brug af i forbindelse med markedsføring. Et andet interessant perspektiv inden for blogs, som jeg behandler i et indlæg senere.

Læs evt. også definition på Wikipedia

Ingen kommentarer:

Send en kommentar