onsdag den 6. januar 2010

Gaver på bloggen

Julen er overstået for denne gang, men gaver kommer der flere og flere af på blogs.
I bedste Oprah Winfrey stil er diverse blogs begyndt at udlode gaver til læserne. Smart ide.

Princippet kan være, at et firma eller nogen personer forærer blogejeren nogle produkter eller gavekort. Initiativet kan komme fra begge parter. Blogejeren reklamerer for produktet i forbindelse med udskrivning af en konkurrence/tilmelding/lodtrækning på bloggen. Læserne skal lægge en kommentar til indlægget og deltager så i lodtrækningen om produkterne.

Her et eksempel fra Julia Lahmes blog. Indlægget fik 205 kommentarer. Det er en god spiral at komme ind i. En blog med mange læsere - og de rigtige læsere - får lov til at afprøve produkter og måske endda udlodde dem. Konkurrencen giver flere læsere og det senere indlæg om offentliggørelse af vinderne giver igen flere læsere.

Modebloggere synes at få en del gaver. Nogle af de kreative bloggere kører med "vandrergaver". En win-win-win situation for blogejer, læser og produktudbyder. Måske kunne du også udlodde noget på din blog?

2 kommentarer:

  1. Giveaways har både fordele og ulemper. De giver masser af links og nye læsere, men det er en udpræget blogting og er tilmed ikke accepteret i alle blogger kredse. De fleste af mine læsere er ikke selv bloggere og jeg har fået mange mails fra mennesker der er glade for at bloggen er til at læse også for dem. Jeg synes selv bedst om blogs hvis indhold i sig selv er en oplevelse for mig og bliver hurtigt træt af at se de samme giveaways omtalt mange steder.

    SvarSlet
  2. Hej Marina
    Ja, giveaways kan godt lugte af leflen for og higen efter flere læsere. Det jeg godt kan lide er, at der leges med bloggen og dens muligheder. Det er inspirerende.

    SvarSlet