tirsdag den 25. maj 2010

Økobloggere


Økobloggere skal kickstarte fremtidens økologipolitik. Sådan lyder overskriften på en fire dage gammel pressemeddelelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. En række bloggere vil give fødevareminister Henrik Høegh inspiration til en kommende økologipolitisk vision, der skal være med til at sikre, at Danmark når målet om en fordobling af det økologiske areal i 2020. Det fælles barn hedder Økobloggen.

Lyder det ikke bare godt? Det tænkte jeg i alt fald, da jeg så pressemeddelelsen. Selvfølgelig skal bloggen også bruges som middel til at fremme økologien. Jeg kunne pludseligt se mange grene og knobskud til denne blog. Men hvor blev jeg skuffet, da jeg sprang over på Økobloggen. "Deltag i debatten og sæt dit præg på udviklingen af fremtidens økologipolitik". Jeg tror, at blogindehaverne har glemt at stille sig et grundlæggende spørgsmål: "Hvem ønsker vi deltager i debatten?" Hvem er vores primære målgruppe? Prøv lige at tjekke layoutet. Jeg føler mig ikke som deres målgruppe. Jeg får ikke lyst til at deltage i debatten. Kunne de for pokker ikke have skelet noget mere til bloggens natur og udnyttet den til at fange interessante meninger med?
Måske er målgruppen de i forvejen vidne omkring økologi, og det er pressemeddelelsen, der har skudt forbi i sine budskaber? I så fald har de glemt at lytte til trommerne fra Japan og nettet og registreret, at folket har masser af meninger, og at det betaler sig at lytte til dem.

Anyway godt initiativ men dårligt produkt. Kom skynd jer på banen med en hammergod og interessant økologiblog, der giver denne stive, ministeragtige blog baghjul og lad os sætte præg på udviklingen af fremtidens økologipolitik.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar